Over alt i industrien er der i disse år stort fokus på, hvordan man håndterer og udnytter de enorme mængder data, der som følge af digitaliseringen er til rådighed. Det åbner nye muligheder for at udvikle forretningsområder og er et af de store konkurrenceparametre.

Men desværre lykkes det ofte ikke virksomheder at skabe den værdi, som de havde i sinde, da de søsatte store dataprojekter. I en ny ph.d.-afhandling fra Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet har Maria Hoffmann Jensen undersøgt, hvad der spænder ben for succeserne, og hvordan virksomheder i højere grad kan komme i mål med deres big data analyse-projekter (BDA).

Hun har i de seneste fem år været tilknyttet Vestas Wind Systems A/S (Vestas) som erhvervs-ph.d., og det er med udgangspunkt i den internationale vindmøllekoncern, at hun har lavet sin forskning:

- Vestas er sindssygt dygtige til BDA. Men de havde svært ved at komme ud over kanten – ud i organisationen – og det var udgangspunktet for mit arbejde. Det er desværre en meget kendt udfordring. Over 70 procent af alle BDA-projekter mislykkes. Det kan godt være, at en virksomhed får implementeret en teknologi, der kan det ene eller det andet. Men det fejler ofte på at skabe den værdi, som var hensigten til at begynde med, siger Maria Hoffmann Jensen.

EN DATADREVET KULTUR
Med udgangspunkt i erfaringerne fra Vestas har Maria Hoffmann Jensen i samarbejde med sine vejledere, professor Peter Axel Nielsen og lektor John Stouby Persson, udviklet en metode og en række principper, som andre virksomheder kan gøre brug af, hvis de vil øge sandsynligheden for få reel værdi ud af analyseprojekterne. Det handler grundlæggende om at bygge bro mellem de teknologier, der skal implementeres, og den organisation, som de bliver udviklet til.

- Man skal virkelig forstå sin forretning og have fokus på, hvilket behov der skal dækkes, inden man kaster sig ud i et BDA-projekt. Mange organisationer begår den fejl, at de tror, at de kan og skal bruge en teknologi, bare fordi den er tilgængelig.

Udover at få helt styr på konkrete behov, er virksomheden nødt til at have et blik for de organisatoriske lag og finde ud af, hvad der skal ske i en organisation, før noget kan blive en succes. Ifølge Maria Hoffmann Jensen er det enormt vigtigt at have øje for, hvordan de mennesker, man forventer, skal bruge data og analyse, forstår det.

En anden kendt udfordring er, at analyseprojektere

typisk bliver vurderet i lyset af klassiske business-parametre, så som hvor mange ressourcer eller mandetimer, en virksomhed kan spare ved at implementere noget nyt:

- Det er virkelig svært at vurdere et projekts succes på den slags parametre. En bestemt teknologi skaber ikke kun et kvarters effektivisering. Hvordan vil du afgrænse og måle den værdi? Det er en helt forkert måde at opfatte værdien af den slags projekter.

HOLD PROJEKTET I HÅNDEN – OGSÅ EFTER IMPLEMENTERINGEN
Derfor har Maria Hoffmann Jensen og vejlederne identificeret en måde, hvorpå man kan måle værdien af et projekt – og her er en af de centrale pointer, at virksomheden er nødt til at holde projektet i hånden i længere tid, hvis man vil se de gode effekter.

- Man kan ikke bare slippe det. Nej, man skal faktisk ud iorganisationen og måle forandringerne både før og efter. Hvordanog af hvem bliver den nye teknologi brugt? Den viden skal manudnytte til at lave de relevante målepunkter. Man taber værdien på gulvet, hvis man bare tror, at folk altid agerer ud fra det, du hargivet dem.

Maria Hoffmann Jensen håber, at både store og små virksomheder kan få glæde af metoderne og principperne, og ikke mindst den læring, som er fremkommet i projektet.

- Det bygger selvfølgelig på viden og erfaring fra Vestas, som er stærke og har arbejdet med det her i en del år.Men hvilken som helst virksomhed vil kunne bruge principperne, hvis de ønsker at sætte fokus på den værdi ellerden nytte, de gerne vil have ud deres analyseprojekter.