Store dele af samfundet undergår i disse år en storstilet digitalisering. Men et af de steder, hvor digitaliseringen endnu ikke har gjort det store indtog, er i vores huse og bygninger, særligt dem af ældre dato. Det har blandt andet den konsekvens, at de færreste forbrugere opfatter deres hjem som energisystemer.

Nu vil forskere fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet bidrage til at gøre eksisterende bygninger endnu mere energismarte. Det sker i regi af projektet domOS, der er en såkaldt Innovation Action finansieret af EU med godt 30 mio. kr.

Her skal de danske forskere sammen med virksomheder, forsyningsselskaber og kolleger fra i alt fem europæiske lande udvikle en fælles platform, der sikrer, at de mange forskellige apparater og sensorer i vores huse kan styres og spille sammen på en intelligent og finkornet måde.

Fra Institut for Datalogi deltager forskere fra både Daisy - Center for Data-intensive Systemer og DEIS - Distribuerede, Indlejrede og Intelligente Systemer. En af dem er professor Torben Bach Pedersen. Han forklarer, at hvis de storstilede energimål skal indfries, skal teknologierne i bygningerne være mere effektive, forbruget skal være mere fleksibelt, og energien skal være grøn.

- Platformen skal rumme det hele og samtidig kunne integreres i eksisterende bygninger. Den store udfordring bliver at lave en model, der passer til alle apparater. Det drejer sig i høj grad om at udvikle ontologi - det vil sige at sikre, at fælles, standardiserede dataformater bruges til at udveksle oplysninger om og mellem bygningerne. Samtidig skal vi også sikre metoder til, hvordan man kan publicere data, uden at det strider mod privatlivets fred.

SYSTEMET SKAL AFPRØVES HOS BORGERNE
Som led i projektet skal forskerne også designe, implementere og evaluere en række tjenester, blandt andet det AAU-udviklede koncept FlexOffer, der kan modellere, kombinere og optimere energibehov og fleksibilitet i specifikke processer og apparater. Det sker ved at gennemføre en række demonstrationsforsøg på tværs af de fem lande. Det forklarer lektor Arne Skou, der også deltager i projektet:

- Alle bygninger er forskellige, og leverandører af udstyr har også hver deres fabrikater. Udover at det bliver en stor udfordring at få systemet tilpasset til at kunne håndtere de forskelle, skal vi også tage højde for, at bygningerne befinder sig forskellige steder klimamæssigt. Der er stor forskel på Schweiz og Danmark.

I Aalborg skal knap 2500 beboere i boligkomplekset Kildeparken eksempelvis afprøve teknologi, der bidrager til intelligent styring af fjernvarme. Håbet er, at det både kan reducere energiforbruget og omkostningerne til opvarmning, samtidig med at det mindsker spidsbelastningen i distributionsnettet. Der skal også gennemføres et forsøg i Skive, hvor beboerne i en række enfamilieshuse skal afprøve fuldautomatiske varmesystemer.

Sidst men ikke mindst er målet, at projektet munder ud i en ny mærkningsordning, en såkaldt Smart Readiness Indicator (SRI), der kan bruges til at indikere, hvor energismart en bygning er.

- En smart bygning er god at leve i og er en bygning, som du som beboer kan kommunikere med,og hvor du forstår, hvad der sker. Så udover at teknologien skal være godt integreret, skalbeboerne også have en styrket forståelse af, hvordan bygningen og energisystemet i sin helhedfungerer. Vi håber, at vi kan komme et godt stykke af vejen, siger Torben Bach Pedersen.